by TouristOnline
  


Du er her: / Hotel.dk / disclaimer

TouristOnlines generelle betingelser


OMFANG
Nedenstående generelle betingelser er gældende for bookinger gennemført via TouristOnlines online systemer, herunder booking af hotelværelser med eventuelle ekstraservices m.v.

Foruden TouristOnlines egne generelle betingelser gælder derudover de enkelte hotellers egne bestemmelser, som anført under salgs- og forretningsbetingelser på bookingsiden.

RESERVATIONER
Enhver reservation eller booking af et hotelværelse, som gennemføres på TouristOnlines online systemer vil, såfremt den er blevet korrekt gennemført, blive bekræftet direkte på skærmen samt med en e-mail til Dem som kunde og til det pågældende hotel.

Denne e-mail er en bekræftelse af, at det pågældende værelse er til Deres disposition i det i bookingen anførte tidsrum og til den i bookingbekræftelsen anførte pris.

TouristOnline påtager sig intet ansvar for fejl eller uoverensstemmelse, som måtte opstå efterfølgende, herunder afvigelser i bestillingen i forhold til Deres e-mail bekræftelse. Dette vil være et direkte anliggende mellem Dem og hotellet. Der henvises nærmere herom til afsnittet Ansvarsfritagelse- og maksimum for et eventuelt ansvar

BETALING
Betalingen for opholdet sker direkte til hotellet.

Kreditkortinformation, som opgives i forbindelse med den online booking af overnatning, tjener i denne forbindelse kun som sikkerhed for ægtheden af den foretagne booking samt som eventuel betaling til hotellet i forbindelse med no-show eller overtrædelse af hotellets annulleringsbetingelser. I nogle tilfælde kan der forekomme forudbetaling samt fuld betaling for opholdet.

Opbevaring af kreditkort information sker i henhold til kortudgivers generelle bestemmelser samt i henhold til dansk lovgivning om anvendelse af kreditkort i forbindelse med online/Internet.

Venligst vær opmærksom på, at kreditkortgebyrer kan forekomme ved betaling på overnatningsstedet med kreditkort udstedt udenfor Danmark.

Enhver forespørgsel eller tvist omkring opholdet eller selve betalingen af Deres ophold, er et anliggende mellem Dem og det pågældende hotel og er dermed TouristOnline uvedkommende.

ÆNDRING OG ANNULLERING AF RESERVATIONER
TouristOnline opkræver ingen booking- eller afbestillingsgebyrer. De enkelte hoteller (overnatningssteder) kan i visse tilfælde og i henhold til deres salgs- og forretningsbetingelser opkræve et annulleringsgebyr, men TouristOnline opkræver ingen gebyrer for at håndtere Deres booking og eventuelle annullering.

Såfremt De måtte ønske at annullere en bekræftet booking, skal dette ske i henhold til det pågældende hotels (overnatningssteds) egne betingelser og via det annulleringslink, som er påført Deres bookingbekræftelse.

Ændringer af en booking, som eksempelvis en forlængelse af Deres ophold, kan desværre ikke foretages i bookingsystemet, men skal håndteres som en annullering af Deres oprindelige booking og en efterfølgende ny booking. Såfremt hotellets annulleringsbetingelser overholdes, vil dette ikke medføre ekstra omkostninger.

HOTEL INFORMATIONER

Alle informationer om hoteller, værelser og faciliteter samt al billedemateriale er hotellernes egne informationer og opdateres af hotellerne selv. TouristOnline påtager sig derfor intet ansvar for rigtigheden eller indholdet heraf eller for opdateringen af disse oplysninger.  Der henvises nærmere herom til afsnittet Ansvarsfritagelse- og maksimum for et eventuelt ansvar.
Billeder af hotelværelser er eksempler og der er ingen garanti for at det viste værelse er det der udstedes ved hotelopholdet.

BOOKING AF HOTELLER UDEN FOR DANMARK
TouristOnline kan ikke holdes til ansvar for anliggender og udeståender, der nedstammer fra brugen af booking servicen til booking af hoteller uden for Danmark, som er repræsenteret på Hotel.dk, AllHotelsinDenmark.com, DanischeHotels.de samt TouristOnline.dk. Denne service tilbydes i samarbejde med en ekstern leverandør, hvorfor ingen dele af servicen til booking af hoteller i udlandet kommer under TouristOnlines systemer. Der henvises således til leverandørens egne salgs- og forretningsbetingelser i forhold til annullering og andre henvendelser og tvivlsspørgsmål vedr. booking via denne service.

PRISER
Alle priser angivet i TouristOnlines systemer er opdateret direkte af hotellet selv og er hotellets egne individuelle priser, som er gældende i booking øjemedet og som efterfølgende bekræftes på e-mail.

TouristOnline påtager sig intet ansvar for rigtigheden af disse priser, idet de håndteres af hotellet selv, direkte i TouristOnlines online system.  Der henvises nærmere herom til afsnittet Ansvarsfritagelse- og maksimum for et eventuelt ansvar

ANDET
Alle informationer i TouristOnlines online systemer er opdateret med yderste omhu. TouristOnline påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl der er sket i forbindelse med inddateringer af informationer, herunder fejl eller uoverensstemmelser, som er opstået på baggrund af datatransmission.

COOKIES
Når du besøger TouristOnlines og vores samarbejdspartneres hjemmesider anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på i butikken, styre købsflow samt til at måle trafikken på hjemmesiden. Vi benytter disse oplysninger til at forbedre vores hjemmeside.

Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies. Benyt din browsers hjælpefunktion for at få flere oplysninger.

ANSVARSFRITAGELSE- OG MAKSIMUM FOR ET EVENTUELT ANSVAR
TouristOnline har indgået aftaler med hoteller om at formidle en række nøgleoplysninger om i det væsentlige priser, hotelstandard, ledige værelser  (availability). Oplysningerne hidrøres fra og opdateres af de enkelte hoteller selv. Som følge af, at TouristOnline ikke kan validere oplysningerne eller om disse opdateres behørigt, er TouristOnlines uden ansvar for om, de formidlede oplysninger er korrekte, måtte være ændret eller at de enkelte hoteller efterfølgende disponerer anderledes. De kan derfor ikke indtale et krav overfor TouristOnline uanset på hvilket grundlag et sådan krav rejses.

TouristOnline er ikke ansvarlig for forstyrrelser, manglende transmission eller nedbrud på Internettet eller hos TouristOnlines Internet – udbyder uanset årsag.

Såfremt TouristOnline uanset ansvarsfritagelsen er ansvarlig for en hændelse, er ansvaret begrænset til et erstatningsansvar, og erstatningen kan ikke overstige  kr. 2.000.

LOVVALG OG VÆRNETING
Enhver tvist i henhold til TouristOnlines sytemer afgøres efter dansk ret og ved Sø og Handelsretten i København eller efter TouristOnlines systemer’s valg ved Deres normale værneting.