Hoteller. Overnatning. Hotel.dk

HOTELLER I BILLUND

BLL

Overnatning tæt på lufthavnen, Lalandia og Legoland

I Billund ligger Danmarks næststørste lufthavn, hvor der er flyforbindelser til resten af Danmark samt mange lufthavne i verden. Herudover er der godt vejnet til de nærliggende større byer Vejle, Århus, Kolding, Esbjerg og Herning.


Vil man bo i nærheden af Billunds helt store forlystelser Legoland, Lalandia og Givskud Zoo, kan man naturligvis finde overnatning i selve Billund, men også i nærheden i Givskud, Give og Vejle.


Besøg Billund og Legoland

Den verdenskendte temapark Legoland er Billunds trækplaster, og derfor er der i Billund rigtig mange familievenlige hoteller.


Billund Lufthavn

I Billund ligger Danmarks næststørste lufthavn. Herfra kommer man nemt til byens attraktioner.


Udvalgte hoteller i Billund

Billund for børnefamilierne

Billund er for mange lig med Legoland, som hvert år tiltrækker mange besøgende fra både Danmark og udlandet. Med både Legoland og Lalandia Aquadome er Billund et attraktivt feriemål for børnefamilier.


Tag også en tur i Skulpturpark Billund og se de mange imponerende skulpturer i den fri natur. Det er også muligt, at få en guidet tur gennem stierne i parken.


Legoland

Legoland i Billund er en af Danmarks mest kendte seværdigheder, hvor man kan udfolde sine kreative evner, og bygge med de kendte LEGO klodser. Uanset om man er til, fart, action eller mere rolige aktiviteter, er der med parkens mere end 50 forlystelser, noget for alle i familien.



Lalandia Aquadome

Eller tag i vandlandet Lalandia, et moderne og kæmpemæssigt indendørs vandland, sandt slaraffenland for alle vandhunde. Lalandia Aquadome i Billund er Skandinaviens største badeland med et tropisk klima, vandrutsjebaner, saunagus og spabade.


Udover vandland byder Lalandia også på legeland, klatrevæg, bowling og meget andet for hele familien. Kombiner opholdet med en overnatning på ét af de mange, moderne familievenlige hoteller, og nyd nærværet med børnene uden stress og jag.


Givskud Zoo

En halv times tid fra Billund ligger Givskud Zoo, hvor dyrene har god plads til at færdes i deres flokke samt gå i blandede dyregrupper. Her kan man også køre nogle steder i parken i egen bil, og eksempelvis opleve Givskuds næsehornssavanne, hvor dyrene kan ses på tæt hold.