Hoteller. Overnatning. Hotel.dk

HOTELLER PÅ BORNHOLM

RNN

Nyd et hotelophold på solskinsøen Bornholm

Planlæg et ø ophold på hotel

Danmarks østligste ø Bornholm ligger langt ude i Østersøen.

Oplev den smukke ø med sin unikke natur og dramatiske granit klipper..


En ø fyldt med smuk natur.

Netop øens unikke natur og de mange solskinstimer, som øen byder på, gør Bornholm til et meget yndet og efterspurgt rejsemål.


Udvalgte hoteller på Bornholm

Seværdigheder & aktiviteter på Bornholm:

Kunsten & historien på Bornholm

På den nordligste spids af Bornholm rejser klippeformationen Hammerknuden sig lodret op af havet. På toppen af denne formation ligger den imponerende slotsruin Hammershus, som er et 'must see' på en tur til Bornholm.


I Danmark findes der 7 rundkirker, som kan dateres tilbage til middelalderen, og 4 af dem er beliggende på Bornholm. Den største er beliggende i Østerlars, og de 3 andre i henholdsvis Olsker, Nylars og Nyker, og hver enkelt med deres eget særpræg.


Besøg også Bornholms Middelaldercenter, som er et oplevelsescenter, hvor man, gennem en levende formidling, kan gå på opdagelse i den bornholmske, danske og europæiske middelalder i tiden 1300-1450.


Aktiviteter for store og små

På Bornholm findes nogle af Nordeuropas bedste sandstrande.


Ved Dueodde ligger et af de mest populære strandområder. Her er stranden kilometer lang og meget bred, sandet er fint og meget indbydende og vandet er klart og rent.


Ved Sømarken strækker den lidt grovere sandstrand sig fra Østre Sømark til Vestre Sømark. Her er der store sten i vandet, som bruges til at springe i vandet fra, og her bliver vandet også typisk hurtigere dybt.


Bor man i Rønne vil man også hurtig kunne komme til en strand. Idet der ligger strand på begge sidder af byen. Ved Nørrekås, som er Rønnes store lystbådehavn, ligger en fin lille sandstrand, med en placering nærmest midt i byen. Og 2 km nord for Store Torv ligger den meget populære Antoinette Strand, og kun 1 km syd for centrum finder man Galløkken Strand.


Nord for Nexø vil man kunne opleve, hvordan kyststrækningen ændrer sig fra strandkyst til klippekyst.


Med de mange cykelveje, så lægger Bornholm op til at blive udforsket på cykel. Her vil der være mulighed for, at køre på kryds og tværs af øen og besøge de mange kunsthåndværkere og måske stoppe op på et af øens mange røgerier og nyde en nyrøget sild.


Tips til dit hotelophold på Bornholm

Byerne på Bornholm

Rønne er, med sine godt 13.500 indbyggere, Bornholms største by.


Kommer man sejlende til øen, stævner man ind i byens travle havn. Her er der en livlig aktivitet af både færger, fragtskibe og sejlbåde.


Rønne er en gammel købsstad, som har historie helt tilbage til 1200-tallet, og er også i dag øens centrum for handel. Omkring Store Torv, som er byens naturlige centrum, er der masser af liv, butikker og cafeer. Her vil der også være markedsdage, hvor både øens kunsthåndværkere og fødevareleverandører har en stand og sælger ud af deres lokale produkter.


Den gamle bydel ligger bag Sct. Nicolai kirke, og her går man hen over toppede brosten, forbi de charmerende bindingsværkshuse og mure, som gemmer på både gårdhaver og større haver, med frugtræer, syrenbuske, som man, på den rette årstid, vil kunne mærke duften af.


I Rønne er der et rigt kultur og musikliv blandt andet i Musikhuzet, som er et rytmisk koncerthus, som både præsenterer danske og udenlandske solister og bands.


Den hyggelige handelsby Nexø er Bornholms næststørste by. Byen er også hjemby for den største fiskerihavn på øen.


Nexø kan byde på jazzfestival med Østersøjazz, den børnevenlige attraktion – Bornholms Sommerfuglepark og Bornholms Jernbanemuseum. Nexø huser også mindestuerne i forfatteren Martin Andersen Nexøs barndomshjem.


Allinge ligger på Nordbornholm, med de gamle maleriske huse og gader placeret på klipperne.


Den velbesøgte Allinge havn er sprængt ud i granitten, og herfra er der mulighed for at sejle til Christiansø. Allinge er en levende by hele året, med både butikker, cafeer og restauranter, men i juni måned er der en uge med særlig meget aktivitet. For det er i Allinge, at det årlige Folkemøde finder sted, og det tiltrækker mange tusinde mennesker hvert år og fylder byen til bristepunktet.


Svaneke er den mindste købsstad i Danmark og en af Bornholms bedst bevarede og smukkeste byer.


Her byder den velbevarede købstadsbymidte på kunsthåndværkere og spændende butikker i de snoede gader.


På Bornholms vestkyst, i den hyggelige by Hasle, vil man stadig kunne besøge de gamle silderøgerier, som stadig er i funktion, nu dog som museumsrøgerier.


Besøg også Grønbechsgård – Kunsthåndværkets Hus, en gammel købmandsgård, som nu rummer et unikt udstillings- og kulturhus med skiftende udstillinger.


Skulle man få lyst til en lille svømmetur, vil der være mulighed for at bade i byens havnebad.


Aktiviteter for store og små

På solskinsøen Bornholm er det milde klima og den rige jord med til at gøre de lokale råvarer til en klasse for sig og af en særlig høj kvalitet. Her dyrkes både figner og økologisk vin.


Tag på en kulinarisk rejse og nyd både frisk røget sild fra et af øens mange røgerier, lokalbrygget øl, økologisk is, hjemmelavede karameller, lakrids og vingummier eller måske en middag på øens Michelin stjerne restaurant Kadau.