Hoteller. Overnatning. Hotel.dk

HOTELLER PÅ FYN

FYN

Hotelophold på Fyn og de Sydfynske øer

Gå i H.C. Andersens fodspor

Fyn er for alle eventyrlystne, der vil gå i H.C. Andersens fodspor, besøge øens historiske slotte, og bare opleve ægte dansk idyl.


Find eventyret på Fyn

Her finder du både overnatning på hoteller samt mange kroer, og du kan endda vælge at bo på eventyrlige slotte og herregårde.


Udvalgte hoteller på Fyn

Oplev Fyn

Fyn er lig med ægte dansk idyl med langstrakte marker, smukke bindingsværkshuse og hyggelige købstæder.


Man finder hoteller på hele øen samt på de Sydfynske øer. Mange overnatningssteder er naturligvis centeret omkring de større byer som Odense, Bogense, Nyborg, Svendborg, Faaborg og Kerteminde.


Det Sydfynske øhav

Få steder i Danmark er der så smukt, som ved det Sydfynske øhav. Fyn er omgivet af øer, fra de større øer som Tåsinge, Langeland og Ærø til de mange små øer som Hjortø, Skarø, Avernakø og Lyø.


Planlægger man et ø-hop, kan man på kort tid opleve nogle af de skønne øers særpræg og små hyggelige samfund. En sejltur imellem de små øer er naturligvis også oplagt.


Fyn - oplagt til kroophold og ideel for madentusiaster

Fyn er en populær destination i forbindelse med kroophold, da der findes mange hyggelige kroer. Disse er ofte hyggeligt og hjemligt indrettet, og man vil ofte få en mere personlig modtagelse, sammenlignet med et hotel. Da man på Fyn aldrig er langt fra kysten og øen er præget af natur, er mange kroer ofte skønt beliggende tæt på skov eller strand.


For madentusiaster har Fyn, og særligt Odense, meget at byde på. Mange lokale kokke lægger vægt på, at benytte friske, fynske råvarer. Man finder restauranter i alle prisklasser fra prisvenlige buffet restauranter, billige små spisesteder til de lidt dyrere gourmetrestauranter.


Tips til ferien på Fyn

Seværdigheder og aktiviteter til hotelopholdet på Fyn

Fyn er kendt for sine mange slotte og herregårde, som Egeskov Slot og Valdemars Slot på Sydfyn. Bevæger du dig rundt i den fynske natur, og besøger nogle af Fyns smukke og idylliske byer, vil du uden tvivl støde på nogle af øens 123 slotte og herregårde. De mange slotte betyder også, at der på Fyn er utallige slotshaver og parker, som også er et besøg værd. På de større slotte er der både events, koncerter og forestillinger, med de smukke omgivelser som kulisse.


Den Fynske Landsby i Odense er en levende museums-landsby. På det hyggelige frilandsmuseum kan man nemt kan få timer til at gå. Hold en pause i de skønne omgivelser med egen medbragt mad, eller spis på den tilknyttede kro i forbindelse med besøget.


Odense Domkirke, Skt. Knuds Kirke, er et af Danmarks flotteste gotiske bygningsværker fra 1300-tallet. Kirken er opkaldt efter den danske konge Knud den hellige, som blev myrdet i selve kirken i 1086, hvor den dog var en trækirke og blev kaldt Skt. Albani. Kongens rester findes i dag stadig i Domkirkens krypt sammen med andre af byens afdøde prominente borgere.


H.C. Andersens fødested

Øen, i midten af Danmark, huser også H.C. Andersens barndomshjem, som kan besøges i eventyrdigterens fødeby Odense. Og på museet H.C. Andersens Hus kan man gå på opdagelse i H.C. Andersens liv og historier, som præsenteres i udstillinger med tekst og billeder.


Herudover kan man høre mange af hans eventyr ved lytteposter på museet.


Til familieferien på Fyn

Til familieferien kan det anbefales at besøge Odense Zoo, hvor man kan komme tæt på de mange eksotiske dyr, hele året rundt. I skoleferierne er der ofte sær-arrangementer og events for hele familien i den zoologiske have, der også byder på flere legepladser, cafeer og spisesteder samt picnic områder i det grønne til egen medbragt mad.


I Børnekulturhuset Fyrtøjet i Odense finder man et eventyrunivers, hvor H.C. Andersens eventyr kan opleves gennem leg og teater. Her kan man høre fortællinger, klæde sig ud samt gå i H.C. Andersens fodspor med papirklip og andre kreative udfoldelser.


Vandreture på Sydfyn – Øhavsstien

Den sydlige del af Fyn er oplagt til vandreture, hvor hotelopholdet kan kombineres med smukke naturoplevelser i det fri.


Øhavsstien er en af Danmarks længste vandreruter, og er meget populær. Strækningerne fører igennem det varierede fynske naturlandskab med både skov og strand. De 220 kilometer vandrestier er inddelt i syv strækninger, hvor mange udvælger nogle stykker og overnatter undervejs på deres rute.