Du er her: / Hotel.dk / Hoteller Rom

Hotel i Rom

SØG OG BOOK HOTEL >>
Italiens hovedstad og største by med ca 2,7 millioner indbyggere. Rom er den tredje mest besøgte turistby i EU. Byen er bl.a. kendt for de romerske kejsere og ikke mindst Julius Cæsar. Samt ikke at forglemme Vatikanet hvor den katolske kirkes leder, Paven, bor. Vatikanet blev dannet som en suveræn stat i 1929 og er med sine 4,4 km2 verdens mindste. Dens magt er dog langt større end dens areal antyder.

Attraktioner

Rom var romerrigets centrum og byen har en helt unik historie. Dette kan stadig ses mange steder i kvartererne omkring Roms syv høje. Man kan nemt finde 20 – 30 steder som man bør se, men følgende 4 seværdigheder bør man i hvert fald se i Rom.

Colosseum: Roms imponerende amfiteater som kunne huse mere end 50.000 tilskuere, blev opført i år 80 e. kr. Teateret er mest kendt for gladiatorernes kampe mod løverne, men det er også blevet brugt til tyrefægtning, hospital, kirke o.a.

Peterskirken og Peterspladsen: Peterskirken blev opført hvor apostelen Peter ligger begravet. Han ligger under alteret som er 29m højt. Peterskirken er den romersk-katolske kirkes midtpunkt, og kirken hører til blandt verdens største. Den er 135m høj, 200m lang og fra alteret til kuplen er der 115m. Peterspladsen omslutter kirken og dens halvrunde form er et symbol på kirkens omfavnelse.

Den Spanske Trappe: Den berømte spanske trappe blev anlagt i 1725. Trappen er et af Roms mange samlingspunkter for både turister og romere.

Circus Maximus: Historiens største stadion med op mod 300.000 tilskuere. Banen var en væddeløbsbane og blev benyttet fra opførelsen i 550 f. kr. til år 549 e. kr.   

Restauranter og natteliv

I Rom ligger der stemningsfulde restauranter på næsten hvert gadehjørne. I f.eks. Centro ligger Roms største udvalg af italienske og internationale spisesteder og ved Via del Corso er der et stort udbud af spisesteder. Hvert kvarter i Rom har hver deres udvalg eller speciale. Man bør dog ikke snyde sig selv for et besøg på et ægte italiensk trattoria eller spise en lækker is, gelato. 

Shopping

Roms mange hyggelige gader byder på rige muligheder for at gå på opdagelse i tusindvis af specialforretninger. I Rom ligger også mange varehuse, indkøbscentre og interessante markeder. Her kan man sagtens gøre sig gode køb inden for lædervarer eller italienske modemærker som Gucci eller Prada. 

Top destinationer Europa

Hoteller Verden