Hoteller. Overnatning. Hotel.dk

HOTELLER I SILKEBORG

SKB

Nyd et hotelophold i Søhøjlandet

Planlæg et par dage på hotel fyldt med aktiviteter

Udforsk Søhøjlandet, tag en rotur på Gudenåen, udvælg en af de 300 km afmærkede vandreruter eller tag en tur på mountainbike.


En by omgivet af smuk natur.

Silkeborg ligger midt i et storslået naturområde med store skovområder, bakkede landskaber, hedestrækninger og 51 søer.


Udvalgte hoteller i Silkeborg

Seværdigheder & aktiviteter i Silkeborg:

Kunsten og historien i Silkeborg

I og omkring Silkeborg vil der være mange muligheder for at opleve kunst, og Silkeborg anses for at være en begavet kunstby og kan fremvise kunst i verdensklasse. Det primært på baggrund af Asger Jorn og hans farverige værker, som kan ses på Museum Jorn, som er beliggende lidt udenfor centrum af Silkeborg.


Ved det tidligere kurbad kan man nyde en tur i skulpturparken omkring Kunstcentret Silkeborg Bad eller opleve skiftende udstillinger af både danske og internationale kunstnere indenfor på museet.


Besøg også det mere end 600 m2 store Gallerie Moderne Silkeborg, som er et af Skandinaviens største gallerier, og hvor man vil kunne se skiftende udstillinger af Cobraværker, danske og internationale kunstnere samt et stort udvalg af grafik og kunstbøger.


I maj 1950 blev et lig fundet i en mose lidt udenfor Silkeborg. Hvad man først troede var en nutidig forbrydelse viste sig at være et oldtidsfund, nemlig Tollundmanden, som siden 1952 har været at finde på Museum Silkeborg. Tollundmanden menes at være verdens bedst velbevarede oldtidsmenneske, og tusindevis af besøgende strømmer da også til museet hvert år, netop af den grund.


Aktiviteter for store og små

Når det kommer til naturen, så har Silkeborg – Søhøjlandet det hele. Og der vil være masser af muligheder for udendørs aktiviteter. Her kan man sejle i kano på den næsten 160 km lange Gudenå, tage på vandretur på en af de 300 km afmærkede ruter, fiske i en af de 51 søer eller bestige Himmelbjerget, som med sine 147 meter, er et af Danmarks højeste punkter.


Fra Silkeborg kan man sejle med Hjelen til Himmelbjerget. Hjelen er verdens ældste, kulfyrede hjuldamper, som stadig er i drift. Turen mellem Silkeborg og Himmelbjerget tager 1 time og 15 minutter.


Skal hele familien, inklusiv hunden, have en sjov, fælles oplevelse, så kunne Labyrinthia være en mulighed. Her vil der være 7 forskellige labyrinter, og så den til hunden, at vælge imellem. Labyrinterne kan gennemføres i eget tempo, og de vil give masser af motion til både hoved og ben.


Besøg også Silkeborg Ørnereservat, Rovfugleshow og Bisonfarm, hvor der bliver inviteret indenfor i rovfuglenes fascinerende verden. Oplev her de lynhurtige falke, de majestætiske ørne, de adrætte høge samt de sagnomspundne ugler på tætteste hold, når falkonerne fremviser rovfuglenes jagt- og flyveegenskaber i de meget underholdene og lærerige shows.


Tips til dit hotelophold i Silkeborg

Shopping

Som i et net ligger gågaderne samlet i centrum af den hyggelige handelsby, og her finder man et fint udvalg af butikker og specialforretninger. I og omkring Silkeborg er der masser af muligheder for køb af spændende, lokale specialiteter både fra gårdbutikker og mikrobryggerier. Her vil fokus være på økologi, dyrevelfærd, miljø og gode smagsoplevelser.


Ud at spise i Silkeborg

I Silkeborg vil man opleve en varieret menu af restauranter. Har man lyst til at spise gourmet, er man mere til egnsretter, måske på en hyggelige kro, eller søger man bare et enkelt måltid mad på en café, ja så kan man finde det hele i Silkeborg. Her er alt fra det traditionelle køkken med lokale råvarer til det eksotiske køkken med de lidt mere fremmedartede råvarer.